Til LogiMAT 2025 har vi designet og opbygget en messestand for Mobile Industrial Robots (MiR).
Standen er udformet med fokus på funktion og formidling. Et stort åbent område giver plads til produktdemonstrationer, hvor robotterne kan bevæge sig rundt og vise deres funktioner i praksis.
Med naturlige materialer og en enkel, strømlinet opbygning er der skabt en rolig og professionel stemning. Synlig skiltning sikrer, at standen tiltrækker opmærksomhed i messehallen, og skærme bruges til at understøtte budskaber og produktinformationer.
